For medlemmer
På denne side finder du relevante materialer, links og retningslinjer, som vi bruger i forbindelse med vores arbejde som ernæringsterapeuter.
RAB-registrering
For at ansøge om RAB-registrering skal du bruge denne formular.
Samtykkeerklæring
Denne samtykkeerklæring kan du bruge i dit virke i for eksempel klinikken.
Nyhedsbreve og generalforsamlingsreferater
Vi sender kvartalslige nyhedsbreve ud til vores medlemmer. Tilmeld dig foreningen, hvis du ønsker at have adgang til de seneste nyhedsbreve.
Her kan du downloade referatet fra seneste generalforsamling. Seneste generalforsamling var 26. januar 2024.
Ajourføringsregler
Ajourføringsregler gældende for ernæringsterapeuter DET, som er optaget eller ønsker optagelse på ”Behandlerlisten”
For at være ajourført kræves der mindst 18 timers årlig ajourføring. De kan samles på følgende måder:
- Deltagelse på DET’s årlige ajourføringskursus
- Time for time godkendt ajourføring (se listen)
- Undervisning på kurser der giver ajourføringspoint
- Det kræves desuden, at man er klinisk aktiv, hvilket den enkelte selv må stå inde for.
Følgende kurser er godkendt af DET bestyrelse og ajourføringsudvalget til at give time for time ajourføringspoint:
- Deltagelse på det årlige Internationale Symposium on Functional Medicine i USA. Find det akutelle Symposium via IFM’s hjemmeside https://www.ifm.org
- Årsmedlemsskab af Institut of Functional Medicine giver adgang til Member Resource Center, IFM Toolkit med et væld af handouts, Natural Medicine Database m.m., samt rabat på kurser. Du kan melde dig ind via DET. Jo flere medlemmer, der melder sig ind via DET, desto billigere bliver medlemsskabet for den enkelte. Log in via https://www.ifm.org/my-account/
- Det er også muligt uden medlemskab af IFM: At få adgang til deres podcasts, insights and news https://info.ifm.org/podcasts samt at abonnere gratis på deres nyhedsbrev https://www.ifm.org/about/free-newsletter/. Nyhedsbrevet i sig selv giver ikke anledning til ajourføringspoint, men ad den vej kan du måske finde frem til webinars m.m.
- Af og til udbydes også gratis webinars, så hold øje med deres hjemmeside https://www.ifm.org
- Institute for Optimum Nutrition ion.ac.uk har kurser, som kan godkendes som ajourføring.
- https://www.clinicaleducation.org (Nutri Link) har rigtig mange gode seminarer, man kan deltage i og som også kan købes online. Det er også muligt at melde sig gratis ind i Clinical Education Forum for professionelle, https://ceforum.info
- Amaerican Nutrition Association https://theana.org afholder årskonference (Summit) og tilbyder webinarer.
- https://cam-europe.eu/research-herbal-medicine/ er et sted at hente informationer om forskning i komplementær og alternativ medicin og integrativ medicin. Der tilbydes ikke direkte seminarer.
- https://foodforthebrain.org/for-health-professionals/online-education/video-index tilbyder seminarer, og har en artikeldatabase.
- Deltagelse i enkelte undervisningsdage på uddannelsen på https://cetcenter.dk/kursuskalender/ kan give ajourføringspoint. Find de kurser, der hedder ”enkeltfag”.
- Såfremt ajourføring fra Kostakademiet er tilrettelagt, så niveauet er passende, gives time for time ajourføring. Find enkeltkurser her: https://kostakademiet.dk/kursuskalender
Ajourføringsregler fortsat
Undervisning
Underviserne til de nævnte pointgivende ajourføringskurser får ajourføringspoint for at undervise. Det kræver grundig research at undervise på dette niveau, så det giver 2 point / times undervisning.
Andet
Hvis du deltager i/bruger andre aktiviteter af passende kvalitet og niveau kan du sende en beskrivelse og en forespørgsel til detforening@gmail.com
I tvivlstilfælde vil det være ajourføringsudvalget og DET’s bestyrelse, som vurderer og afgør om aktiviteten er pointgivende.
Forskudt ajourføring
Et ajourføringsår følger kalenderåret. Hvis du et år ikke kan honorere ovennævnte krav, skal du være ajourført året efter. Hvis du bliver slettet af behandlerlisten, kan du komme på igen, hvis du i 2 efterfølgende år deltager i 2 x 18 timers godkendt ajourføring efter ovenstående regler. Du har også mulighed for at optjene point året før hvis man fx skal på barsel.
Ajourføringsudvalg
Der er nedsat et særligt ajourføringsudvalg, der tager sig af at holde styr på medlemmernes ajourføringspoint. Det tilstræbes, at et medlem af bestyrelsen er med i dette udvalg.
Dokumentation
Bemærk at det er det enkelte medlems ansvar at indsende dokumentation for point, der indsamles på anden måde end ved deltagelse i DET’s årlige ajourføringskursus. Du er altså selv ansvarlig for at indsende din dokumentation for deltagelse i kurser, for medlemskaber, indkøb af seminarer eller de andre nævnte muligheder. Dokumentationen sendes elektronisk til detforening@gmail.com
Således foreslået af det udvalg der blev nedsat på generalforsamlingen 2010 og godkendt af DET`s bestyrelse.
Ajourføringsudvalget vælges på DET – De Danske ernæringsterapeuters ordinære generalforsamling alle lige år.
Udvalget består af
Kirsten Skjerbæk
Ernæringsterapeut DET, RAB
Lotte Rued Møller
Ernæringsterapeut DET
Opskriftkatalog
I foreningen samler vi løbende opskrifter til specialkost, som du kan bruge i vejledningen af klienter – eller til dig selv. Find vores opskrifter her. Vi tilføjer løbende flere opskrifter.