Spring til indhold

Chokomuss med butternut og chokolade

Chokomuss med butternut og chokolade

Herlig mælke-og glutenfri dessert

  • 300 g butternut squash (græskar)
  • 150 g chokolade 70-85 % med eller uden smag af fx appelsin (mynte mm.)
  • 1 stang vanilje
  • 1 spsk agavesirup
  • Granatæblekerner
  • Lidt hakkede (usaltede grønne pistaciekerner)
  • Lidt flødeskum (planteskum eller lidt vaniljeis.)
  1. Skræl butternut græskar og fjern kerner. Skær den i mindre stykker og kom den i en ildfast fad med lidt vand i bunden. Kom tætsluttet låg på eller stanniol. Bag i ovnen ved 200 grader, indtil stykkerne er helt møre.
  2. Smelt chokoladen over vandbad og udrør vaniljen her i.
  3. Purér butternut og smeltet chokolade godt sammen. Det fungerer bedst, hvis de har nogenlunde samme temperatur. Smag til med agavesirup, mængden afhænger af hvilken % chokolade, du har valgt.
  4. Massen, som når den er varm, er lidt tynd, kommes i en sprøjtepose og lægges på køl. Den bliver fast, når den er kold.
  5. Fordel den i glas eller portioner og pynt med granatæblekerner, usaltede pistacie og flødeskum. Hvis du har valgt chokolade med smag, kan du pynte med syltede appelsin eller mynteblade.
  6. Holder fint flere dage i sprøjteposen i køleskabet.
Dessert