Spring til indhold

Salat med belugalinser, tomat, mandler og haricots verts

Salat med belugalinser, tomat, mandler og haricots verts

En frisk salat med vegansk protein

  • 1 dl tørrede belugalinser
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 1 bakke cherry blommetomater (måske har du allerede semidried tomater stående)
  • 100 g mandler
  • 200 g haricots verts bønner friske i sæson (eller fra frost.)
  • En håndfuld rucolablade (kan undlades)
  • 1 portion Olie-eddikedressing (se opskrift)
  1. Skyl og halver tomaterne, læg dem på en bradepande med bagepapir, med skærefladen opad. Drys meget lidt salt og sukker (kan undlades) hen over dem og bag dem i ovnen ved 100-150 grader, indtil de er semidried (se evt. opskriften på semidried tomater). Det tager ca.1 times tid, men kan sagtens laves dagen før.
  2. Skyl belugalinserne grundigt i koldt vand, så urenheder kommer væk. Kog linserne i en gryde med rent vand og en terning grøntsagsbouillon, vandet skal være 3-4 cm. over linserne. Belugalinser skal ikke sættes i blød først.
  3. Kog dem ca. 20-25 minutter, de skal ikke koge helt ud, men stadigvæk have bid.
  4. Rør dressingen sammen, mens linserne koger. så den er klar, når de er færdigkogte.

  5. Hæld linserne gennem en sigte, så alt kogevandet løber fra. Kom dem i en skål og hæld den færdige dressing over. Linserne vil nu suge noget af dressingen til sig, og dermed få en dejlig delikat smag.
  6. Hak mandlerne på langs, det ser så pænt ud.
  7. Kom de kogte (hvis frosne) eller blancherede friske haricots verts-bønner i skålen med belugalinserne og vend det rundt. Kom rucolablade og mandler i og halvdelen af tomaterne.
  8. Vend det hele godt, men forsigtigt, rundt, så dressingen kommer rundt over det hele. Kom salaten på et smukt fad og fordel de sidste tomater på toppen.
Salat