Græskarkernepostej
Smager skønt kold, på et stykke brød med god mayonnaise, karse og syltede rødløg (se opskrift).
Ingredienser
- 250 g revet persillerod/pastinak
- 100 g revet selleri
- 50 g rismel
- 100 g græskarkerner
- 2 æg
- ¾ dl olivenolie
- 1 lille håndfuld friskhakket persille
- 1 ½ tsk Herbes de Provence krydderiblanding eller oregano
- 1 tsk karry
- ½ tsk gurkemeje
- 2 tsk bouillon Herbamare eller anden god grøntsagsbouillon
Sådan gør du
- Græskarkernerne kværnes groft i kaffemølle eller hurtighakker.
- Blandes med alle øvrige ingredienser.
- Kommes i en bageform med bagepapir. Massen trykkes godt ned i formen og pensles med olie. Bages ved 180 grader 30-40 minutter, måske op til 15 minutter mere.
- Når toppen er godt brun, er den færdig. Den er nemmest at skære i fine skiver, når den er kold.