Spring til indhold

Broccoli-blomkålsdeller

Broccoli-blomkålsdeller

Helle Mackenhauer
Veggiedeller, som også er super gode dagen efter på et stykke rugbrød med mayonnaise, tomat og karse/purløg, syltede rødløg mm.

Ingredienser
  

  • 1 hoved Broccoli eller blomkål med stilk gerne halvt af hver
  • 1 stort Rødløg finthakket
  • 2 fed Hvidløg
  • 1/2 Citron reven skal af
  • 1/2 Chili eller lidt cayennepeber
  • 100 g Mandler
  • 50 g Parmesan, revet Kan erstattes af 1 spsk gærflager
  • 3 spsk Sesamfrø ristede, kværnede
  • 1 tsk Paprika
  • 1 tsk Salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 spsk Olivenolie Ekstra jomfru
  • 2 Æg Kan erstattes af 2 tsk HUSK udrørt i vand
  • 2-3 spsk Majsstivelse (Maizena)
  • Ekstra olie til stegning. Olivenolie, kokosolie eller smør

Sådan gør du
 

  • Riv hele broccolien/blomkålen fint på et rivejern, eller i foodprocessor.
    Kør mandlerne en par hurtige omgange i foodprocessoren, det er synd hvis det bliver alt for fint, må godt være lidt struktur tilbage. Svits rødløgene let på en pande med fedtstof, så de ikke er helt rå. Bland alle ingredienserne, undtagen æg og majsstivelse, i en stor skål. Tilpas konsistensen med æg og majsstivelse, Muligvis skal du tilsætte lidt ekstra – det afhænger af, hvor vandig broccolien/blomkålen er. Når du har en ”frikadellefars” bruner du de små frikadeller på alle sider ved svag til jævn varme. Pas på ikke at have for meget varme på panden. Vend først dellerne når de har lavet en skorpe, så de ikke falder fra hinanden.
    Tænd ovnen på 160 grader og bag dem færdigt i ca. 15 min. Alt efter størrelsen.