Tærtedej: 

1 kop kogte røde linser (koges 20 min og skylles) 
2 spsk olivenolie 
ca. 2 dl majsmel, hirsemel eller rismel eller en blanding 

Fyld: 

1-2 bdt asparges 
1 spsk kapers 
1 dl dild, groft hakket 
4-5 skiver røget laks 
4-5 æg 
1 dl sojafløde 
Salt og peber 

Linser, olie og mel blandes og samles til en dej. Dejen rulles eller trykkes ud i et smurt tærtefad (en børnekagerulle er god). Bunden bages 20 min. Knæk de sidste 4 cm af aspargesene, skyl og damp dem et par minutter. Herefter lægges aspargesene i den forbagte bund evt. som en stjerne ud fra midten. Laksen skæres i store strimler og lægges mellem aspargesene. Æg, fløde, salt og peber piskes sammen og hældes over. Kapersene fordeles i æggemassen og dilden drysses over. Tærten bages 25 min ved 180°.